Nanomaterials Expert Group

Ekspertgruppen vedrørende nanomaterialer (NMEG) søger at skabe et fælles grundlag blandt eksperter på området for nanomaterialer inden for videnskabelige og tekniske spørgsmål i forbindelse med gennemførelsen af REACH, CLP og forordningen om biocidholdige produkter (BPR).

Oprettelse og rolle

NMEG blev oprettet i oktober 2012 med støtte fra de kompetente myndigheder for REACH og CLP (CARACAL) og de kompetente myndigheder for biocider.
ECHA er koordinator og vært for ekspertgruppen. Dagsordenen for møderne fastlægges i samråd med NMEG's medlemmer efter forslag fra de deltagende eksperter, medlemsstaternes kompetente myndigheder (MSCA), medlemmer af Medlemsstatsudvalget (MSC), Udvalget for Risikovurdering (RAC) og Udvalget for Biocidholdige Produkter (BPC), ECHA's sekretariat, Europa-Kommissionen, andre EU-agenturer og repræsentanter fra industrien eller ikkestatslige organisationer.

Mandat

NMEG's mandat er at yde uformel og ikkebindende videnskabelig og teknisk rådgivning i spørgsmål vedrørende nanomaterialer eller nanoformer af stoffer inden for rammerne af gennemførelsen af REACH, CLP, BPR, EUON og andre spørgsmål af relevans for ECHA's arbejde.

NMEG's aktiviteter griber ikke ind i de formelle lovgivningsprocesser vedrørende REACH, CLP og BPR. NMEG øger forståelsen af specifikke spørgsmål vedrørende nanomaterialer/nanoformer af stoffer, hvilket giver mere informerede og effektive drøftelser i ECHA-udvalgene.

Deltagelse

Deltagerne i NMEG er udpegede eksperter fra:

  • EU-medlemsstaternes kompetente myndigheder
  • Europa-Kommissionen: GD for Miljø (ENV), Generaldirektoratet for det Indre Marked, Erhvervspolitik, Iværksætteri og SMV'er (GROW) og Det Fælles Forskningscenter (JRC)
  • Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA)
  • Interessentorganisationer
    • Industrisammenslutninger
    • Ikkestatslige organisationer
Aktiviteter

Emnerne på NMEG's dagsorden foreslås af ECHA eller af ekspertgruppens medlemmer. Møderne er normalt åbne for alle deltagere, men kan også være lukkede møder, hvor kun myndighederne deltager.

Nogle af de vigtigste emner, som NMEG har behandlet, er bl.a. tekniske udfordringer ved registrering og karakterisering af stoffer, rapportering i IUCLID i praksis, vurdering af farer ved nanomaterialer for miljø og menneskers sundhed, opdateringer om bestemte dossierer eller stofvurderingssager (på lukkede møder). NMEG har desuden drøftet spørgsmål vedrørende udarbejdelse af REACH-vejledninger for nanomaterialer.

Mødedatoer og rapporter

NMEG mødes normalt to gange årligt.