Høringer

Forslag til begrænsninger (som fastlagt i en bilag XV-begrænsningsrapport) og udkast til udtalelser fra SEAC (Udvalget for Socioøkonomisk Analyse) underkastes høring. ECHA indkalder desuden bemærkninger og dokumentation i den forberedende fase af begrænsningsforslaget og vedrørende de forskellige dokumenter, der udarbejdes af ECHA i forbindelse med begrænsninger, såsom rapporter om stoffer i artikler og vejledninger om indgange vedrørende begrænsninger.

Berørte parter, der kan ønske at fremsætte bemærkninger, er virksomheder, organisationer, der repræsenterer industrien eller civilsamfundet, enkeltpersoner og offentlige myndigheder. Bemærkninger fra EU eller uden for EU er velkomne.