Sikkerhedsdatablade

Sikkerhedsdatablade indeholder oplysninger om stoffets eller blandingens egenskaber, farerne ved stoffet eller blandingen og vejledning i håndtering, bortskaffelse og transport samt foranstaltninger ved førstehjælp, brandbekæmpelse og eksponeringskontrol. Sikkerhedsdatabladenes format og indhold er specificeret i REACH-forordningen. Der skal opstilles et sikkerhedsdatablad til downstream-brugere for: 

• et stof eller en blanding, der er klassificeret som farlig i henhold til CLP-forordningen,
• et stof, der er persistent, bioakkumulerende og toksisk (PBT) eller meget persistent og meget bioakkumulerende (vPvB), eller
• et stof, der er opført på kandidatlisten over særligt problematiske stoffer (SVHC).

Hvis stoffet eller blandingen imidlertid også sælges til offentligheden, behøver der ikke at blive udarbejdet et sikkerhedsdatablad, med mindre det kræves af en downstream-bruger eller distributør. 

For blandinger, der ikke er klassificeret som farlige, men som indeholder visse farlige stoffer, skal der opstilles et sikkerhedsdatablad, såfremt det kræves af downstream-brugere eller distributører. 

Sikkerhedsdatabladet bør opdateres straks, hvis der bliver nye oplysninger tilgængelige om farerne, eller der bliver behov for strengere risikostyringsforanstaltninger. 

Når en downstream-bruger modtager et sikkerhedsdatablad, skal han udpege og anvende hensigtsmæssige foranstaltninger, der tilfredsstillende kontrollerer risiciene. Leverandører og modtagere af sikkerhedsdatablade opfordres til at kontrollere, at de nødvendige oplysninger er tilvejebragt. ECHA har sammen med håndhævelsesmyndigheder udarbejdet en tjekliste, som er tilgængelig til dette formål. Downstream-brugere opfordres til at underrette deres leverandører om unøjagtigheder eller uoverensstemmelser i det modtagne sikkerhedsdatablad. 

Når sikkerhedsdatablade ikke er påkrævet, påhviler det ikke desto mindre leverandøren at tilvejebringe tilstrækkelige oplysninger om sikker anvendelse. Hvis der gælder begrænsninger på eller godkendelse af et stof, skal de nødvendige oplysninger tilvejebringes. Leverandører af artikler, der indeholder mere end 0,1 % w/w af et stof på kandidatlisten, skal tilvejebringe oplysninger, der er tilstrækkelige for downstream-brugere og leverandører til at bruge artiklen sikkert.

Eksponeringsscenarier

Eksponeringsscenarier giver oplysninger om, hvordan arbejdstageres, forbrugeres og miljøets eksponering for stoffer kan kontrolleres under anvendelsen. Der skal vedlægges relevante eksponeringsscenarier som bilag til sikkerhedsdatabladet af et stof, når en virksomhed i leverandørkæden har gennemført en kemikaliesikkerhedsvurdering i henhold til REACH-forordningen.

Harmonisering og automatisering er vigtigt for at opnå effektiv kommunikation. Til dette formål er der aftalt et fælles layoutformat for eksponeringsscenarierne, og ESCom-kataloget over standardsætninger og it-format (ESComXML) er udviklet. Dette tillader en automatiseret udveksling af harmoniserede oplysninger om sikker anvendelse af kemikalier mellem forskellige aktører i leverandørkæden og deres egne systemer.

Når downstream-brugere modtager eksponeringsscenarier, skal de kontrollere, at de dækker deres egen brug af stoffet og anvendelsesbetingelserne, eller træffe alternative foranstaltninger.

Formulatoren af farlige blandinger skal identificere de relevante oplysninger fra eksponeringsscenarierne, der skal videregives, og ligeledes hvordan disse oplysninger bedst kommunikeres.

Branchen har udviklet to metoder til identifikation af de oplysninger, der skal videregives. Den ene metode, kaldet "information om sikker brug af blandinger" (SUMI), er hvor brancheorganisationer identificerer risikostyringsforanstaltningerne for typiske produkter og anvendelser i sektoren. De genererer SUMI'er og giver denne vejledning på en brugervenlig måde og baseret på en aftalt skabelon.

Formulatorerne vælger den SUMI, der passer til deres produkt, og kontrollerer, at den er i overensstemmelse med de eksponeringsscenarier, der modtages fra deres leverandører. Der er udarbejdet en forklarende note af koordineringsgruppen for downstream-brugere af kemikalier (DUCC).

Den anden metode, kaldet "identifikation af den farligste komponent" (LCID), er beregnet til situationer, hvor der ikke findes en passende SUMI. Formulatoren identificerer de farligste komponenter i en blanding og udleder oplysninger om sikker anvendelse for blandingen fra risikohåndteringsforanstaltninger for de farligste komponenter. Cefic har offentliggjort en praktisk vejledning om LCID-metoden.

Formulatorerne kan vælge at formidle de relevante oplysninger fra eksponeringsscenarierne om stofferne på en række måder: