At forstå REACH
-
REACH
- At forstå REACH
- Stofidentifikation
- Registrering
- Evaluering
- Godkendelse
- Begrænsning
- Kommunikation i leverandørkæden
- Oversigt over kandidatstoffer i artikler
- Lovgivning
- Dyreforsøg i henhold til REACH
- Håndhævelse
- Nanomaterialer
- Vurdering af reguleringsmæssige behov
- PBT assessment
- Endocrine disruptor assessment
-
Cooperation with authorities and stakeholders
- RIME+ Platform
- Ekspertgruppe for PBT-stoffer (persistente, bioakkummulerende og toksiske stoffer)
- Ekspertgruppe for hormonforstyrrende stoffer
- REACH Exposure Expert Group
- PETCO-arbejdsgruppen
- Plastic additives initiative
- Metals and Inorganics Sectoral Approach
- ECHA-CEFIC collaboration on dossier compliance
- Potentielt problematiske stoffer
At forstå REACH
REACH er en EU-forordning, der blev vedtaget med henblik på at forbedre beskyttelsen af menneskers sundhed og miljøet mod de risici, som kan være forbundet med kemikalier, samtidig med at de forbedrer den europæiske kemikalieindustris konkurrenceevne. Den fremmer også alternative metoder til risikovurdering af stoffer med henblik på at reducere antallet af dyreforsøg.
I princippet gælder REACH for alle kemiske stoffer, ikke blot stoffer, der anvendes i industriprocesser, men også produkter, som vi anvender til daglig, f.eks. rengøringsmidler, maling og artikler såsom tøj, møbler og elektrisk husholdningsudstyr. Derfor har forordningen betydning for de fleste virksomheder i EU.
I henhold til REACH hviler bevisbyrden på virksomhederne . For at overholde forordningen skal virksomhederne fastlægge og håndtere risiciene ved de stoffer, de fremstiller og markedsfører i EU. De skal over for ECHA bevise, hvordan stoffet kan anvendes sikkert, og de skal formidle risikohåndteringsforanstaltningerne til brugerne.
Hvis risiciene ikke kan håndteres, kan myndighederne begrænse brugen af stoffer på forskellige måder. På lang sigt bør de farligste stoffer erstattes af mindre farlige stoffer.
REACH står for registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier. Den trådte i kraft den 1. juni 2007.
Hvordan virker REACH?
REACH fastlægger procedurer for indsamling og vurdering af information om egenskaber og farer ved stoffer.
Virksomhederne skal registrere deres stoffer, og de skal gøre det sammen med andre virksomheder, der registrerer det samme stof.
ECHA modtager de enkelte registreringer og vurderer, om de er i overensstemmelse med lovgivningen. EU's medlemsstater vurderer udvalgte stoffer for at skabe klarhed over indledende bekymringer vedrørende menneskers sundhed eller miljøet. Myndighederne og ECHA's videnskabelige udvalg vurderer, om risiciene ved stoffer kan håndteres.
Myndighederne kan forbyde farlige stoffer, hvis deres risici er uhåndterlige. De kan også beslutte at begrænse en anvendelse eller kræve en forudgående tilladelse.
REACH's betydning for virksomhederne
REACH påvirker en lang række virksomheder på tværs af mange sektorer, også virksomheder, som ikke umiddelbart beskæftiger sig med kemikalier.
Generelt kan du under REACH have en af disse roller:
Producent: Hvis du fremstiller kemikalier enten til eget brug eller for at levere til andre (selv om det er til eksport), vil du sandsynligvis få pålagt nogle vigtige forpligtelser under REACH.
Importør: Hvis du køber noget fra et land uden for EU/EØS, har du sandsynligvis nogle forpligtelser under REACH. Det kan være individuelle kemikalier, blandinger til videresalg eller færdige produkter såsom tøj, møbler eller plastvarer.
Downstreambrugere: De fleste virksomheder bruger kemikalier, nogle gange uden at være klar over det, og du skal derfor tjekke dine forpligtelser, hvis du håndterer kemikalier i forbindelse med dine industrielle eller erhvervsmæssige aktiviteter. Du kan have forpligtelser under REACH.
Virksomheder, som er etableret uden for EU: Hvis du er en virksomhed, som er etableret uden for EU, er du ikke forpligtet til at overholde kravene i REACH, også selvom du eksporterer produkter til Den Europæiske Unions toldområde. Ansvaret for at opfylde REACH-kravene, f.eks. registrering, påhviler importørerne, som er etableret i Den Europæiske Union, eller enerepræsentanten for en ikke-EU-producent, som er etableret i Den Europæiske Union.