Vurdering af farer og risici
Vurdering af farer og risici
En vigtig del af det arbejde, du skal udføre sammen med dine medregistranter, er at indsamle oplysninger om anvendelser, farer og risici for at påvise, at stoffet er sikkert at anvende.
De lovgivningsmæssige, videnskabelige og tekniske krav, du skal opfylde, er følgende:
- Indsamle oplysninger om anvendelser og nuværende anvendelsesbetingelser fra forsyningskæden. Du kan kontakte din erhvervsorganisation vedrørende bedste praksis inden for branchen.
- Indsamle faredata som krævet i oplysningskravene i REACH vedrørende stoffets mængde og anvendelser.
- Vurdere dækningsgraden og kvaliteten af de fareoplysninger om stoffet, der er tilgængelige blandt medregistranterne.
- Definere en strategi for at afhjælpe eventuelle datamangler (f.eks. gennemføre nye undersøgelser, begrunde manglende oplysninger ved hjælp af videnskabeligt velfunderede analogislutninger, datadispensationer osv.).
- Opnå enighed om klassificering og mærkning med medregistranterne (baseret på faredataene).
- Angive alle faredata og klassificering i registreringsdossieret.
- Hvis du fremstiller eller importerer mere end 10 ton om året, skal du foretage en kemikaliesikkerhedsvurdering (CSA), som skal indgå i en kemikaliesikkerhedsrapport. Under drøftelserne skal medregistranterne også tage stilling til, om den ledende registrant skal indsende kemikaliesikkerhedsrapporten i fælles regi og på vegne af medregistranterne, eller om de enkelte registranter hver især skal indsende hver deres egen kemikaliesikkerhedsrapport separat.