Klageudvalgets sammensætning

Medlemmerne af Klageudvalget udpeges af ECHA's bestyrelse på grundlag af en liste over ansøgere på forslag af Kommissionen.

Klageudvalgsmedlemmernes kvalifikationer er defineret i Kommissionens forordning (EF) nr. 1238/2007 om de kvalifikationer, der kræves af medlemmerne af Det Europæiske Kemikalieagenturs Klageudvalg.

Klageudvalget består af en formand og to andre medlemmer. De er ansat af ECHA, men træffer afgørelse i fuld uafhængighed. De er ikke bundet af nogen form for instrukser. De kan ikke udøve andre funktioner i agenturet. Deres mandatperiode er fem år.

Bestyrelsen har endvidere udpeget suppleanter og yderligere medlemmer. De er ikke ansat af agenturet, men indkaldes af Klageudvalget til behandling af sager i medlemmernes fravær eller, hvis det er nødvendigt for at sikre, at klagerne kan behandles i et tilfredsstillende tempo.

Klageudvalget bistås af registreringskontoret under udøvelsen af sine opgaver.