Hvad er et stof?

Et stof er et grundstof og forbindelser heraf i den naturlige tilstand eller som resultat af en fremstillingsproces.

Ved en fremstillingsproces behøves der sædvanligvis en kemisk reaktion for at danne et stof.



Diagram over fremstilling af et stof
 

Kemikalie (A) og kemikalie (B) bringes sammen og reagerer, hvorved de danner stoffet C. Forbindelse C er et stof fremstillet ved reaktion mellem A og B.
 

Eksempler på stoffer er:

  • metaller
  • opløsningsmidler såsom acetone
  • farver og pigmenter
  • dieselolie og andre brændstoffer.

Forpligtelserne til registrering i henhold til REACH gælder kun for stoffer.

 

Stoftyper

Der er tre hovedstoftyper.

 

 

Stoffer med kun én bestanddel

Du har et stof med kun én bestanddel, når én hovedbestanddel udgør mindst 80 % af stoffet.

Et stof med kun én bestanddel får navn efter hovedbestanddelen. Dets urenheder behøver ikke at være nævnt i navnet.

I et stof med kun én bestanddel er én hovedbestanddel til stede i en koncentration på mindst 80 %, og urenheder udgør mindre end 20 % af stoffets sammensætning.

 

 

Stoffer med flere bestanddele

Du har et stof med flere bestanddele, hvis dit stof består af flere hovedbestanddele. Hver af disse hovedbestanddele er til stede i stoffet i en koncentration på mellem 10 % og 80 %.

Et stof med flere bestanddele benævnes som en "reaktionsmasse bestående af stoffets hovedbestanddele".

I et stof med flere bestanddele er hver hovedbestanddel til stede i en koncentration på mellem 10 % og 80 %. Urenhederne udgør mindre end 10 %.

 

 

UVCB-stoffer

UVCB står for ukendt eller variabel sammensætning, komplekse reaktionsprodukter eller biologiske materialer. Hvis du har et UVCB-stof, har du et stof med mange forskellige bestanddele, hvoraf nogle kan være ukendte. Sammensætningen kan være variabel eller vanskelig at forudsige.

UVCB-stoffer kan ofte ikke identificeres helt, og derfor er du nødt til at give en beskrivelse af fremstillingsprocessen og andre former for oplysninger såsom et kogepunktinterval.

Sædvanligvis er navnet på et UVCB-stof en kombination af udgangsmaterialerne og processen.

Et UVCB-stof har mange forskellige bestanddele, hvoraf nogle kan være ukendte. Sammensætningen kan være variabel eller vanskelig at forudsige.

Categories Display

Mærket som:

(klik på mærket for at søge efter relevant indhold)