Vellykket stofidentifikation i fire trin

ECHA har udviklet en metode til vellykket identifikation af stoffer i fire trin. Ved at følge disse trin og vores rådgivning vil du lettere få identificeret dit stof rigtigt.

 

1. Analysér dit stof
  1. Som det første skal du afgøre, om du har eller ikke har de nødvendige analysedata til at identificere dit stof med henblik på REACH. Hvis du ikke er producenten, kan du anmode om disse oplysninger fra din leverandør. Hvis du har de nødvendige analysedata, skal du gå til trin 1d, ellers skal du gå til trin 1b.
  2. Vælg en repræsentativ prøve af dit stof eller flere prøver fra forskellige batcher eller forskellige tidspunkter i produktionen. Hvis du er importør af blandinger, kan det være nødvendigt for dig at bede leverandøren om prøver af de stoffer, der er anvendt i blandingen.
  3. Fastlæggelse af en korrekt analysestrategi fra begyndelsen vil spare tid og penge. På dette tidspunkt bør du overveje, om du har den nødvendige interne funktionelle kapacitet og viden. Hvis ikke, bør du søge en tjenesteudbyder eller et laboratorium, der er fortrolig(t) med at udføre analyse med henblik på REACH, idet det bemærkes, at analyse til stofidentifikation ikke behøver udføres i overensstemmelse med god laboratoriepraksis (GLP).
  4. Uanset hvilken måde du vælger, bør resultatet blive det samme: et sæt analytiske undersøgelser/oplysninger, der fuldstændig identificerer dit stof. Spektre, kromatogrammer og andre analysedata skal være af god kvalitet og fuldt fortolket.
  5. Hvis der er vanskeligheder ved fortolkningen eller tekniske udfordringer ved udførelsen af analysen, skal der udarbejdes en fyldestgørende videnskabelig begrundelse og anvendes alternative teknikker. Igen kan det være nyttigt med ekspertbidrag.
  6. Lovteksten anviser udførelsen af ultraviolet (UV) eller infrarød (IR) og nuklear magnetisk resonansspektroskopi (NMR) eller massespektrometri (MS) sammen med enten højtryksvæskekromatografi (HPLC) eller gaskromatografi (GC). For uorganiske stoffer kan røntgendiffraktionsspektrometri (XRD) og atomabsorptionsspektroskopi (AAS) være nødvendige alternativer. Disse teknikker kræver specialviden til udførelse og fortolkning af resultaterne.

 

2. Angiv sammensætningen af dit stof
  1. Analysen bør nu give dig et fuldstændigt billede af dit stofs sammensætning.
  2. Analyse af en enkelt prøve tager ikke højde for variationer baseret på kilde (f.eks. udgangsmaterialer) og fremstillingsproces. Disse variationer dækkes af koncentrationsområder, der kan indgå i specifikationen til analysecertifikatet eller kvalitetskontrollen.
  3. For et typisk veldefineret stof skal du have en sammensætning, der ser nogenlunde sådan ud: 

     

    Navn Typisk koncentration % Koncentrationsområde %
    Bestanddel A 90 85-96 
    Bestanddel (urenhed) B 6 4-7
    Bestanddel (urenhed) C 2 0-3
    Bestanddel (urenhed) D 2 0-3

 

3. Benævn stoffet
  1. På grundlag af sammensætningen skal du angive en overordnet identifikation – et stofnavn.
  2. Der er forskellige regler afhængigt af kompleksiteten af dit stof. De findes i "Vejledning om identifikation og benævnelse af stoffer i henhold til REACH og CLP". Du bør evt. anmode om eksperthjælp til navngivning af dit stof, hvis du usikker.

 

4. Tildel en numerisk identifikator
  1. Søg på ECHA's websted ved hjælp af værktøjet "Søg på kemikalier" på siden "Information om kemikalier" for at finde ud af, om der allerede findes et EF-nummer eller listenummer for dit stof.
  2. Det er almindeligt, men ikke nødvendigt, at kæde det kemiske navn sammen med et nummer i en fortegnelse såsom et EINECS- eller CAS-nummer. Ofte vil dette nummer være angivet i sikkerhedsdatabladet eller analysecertifikatet. Du vil muligvis have brug for eksperthjælp til at fastslå, om der er et eksisterende nummer i en fortegnelse for dit stof.

Når du har disse oplysninger, skal du omsætte dem til det elektroniske format i et IUCLID-dossier.