Kulbrinteopløsningsmidler er sædvanligvis afledt af råolieprodukter og indeholder kulbrinter (carbonhydrider) af en eller flere forskellige klasser (f.eks. lineære, forgrenede eller cykliske alkaner og aromatiske forbindelser).

Forskelle mellem de forskellige typer kulbrinteopløsningsmidler skyldes hovedsagelig forskelle i kulbrinteklasse og kædelængdefordeling. Fordelingen i kulstofkædelængde afhænger af den tilsigtede destillationskurve for slutproduktet. For kulbrinteopløsningsmidler er kædelængden typisk skarpt afgrænset med kædelængde over C5 og under C20. På grund af variabiliteten i udgangsmaterialernes sammensætning hører mange kulbrinteopløsningsmidler ind under definitionen af et UVCB-stof.

Den vigtigste proces til omdannelse af råolie til kulbrinteopløsningsmidler er en kombination af forskellige procestrin, der kan bestå i destillation af råproduktet, hydroafsvovlning, let eller kraftig hydrogenering og endelig en destillation og stripning af lette komponenter.

Yderligere støtte fås gennem sektorgruppen Hydrocarbon Solvent Producers Association (HSPA) under Rådet for Den Europæiske Kemiindustri (CEFIC).