Når mikroplast først er i miljøet, nedbrydes det ikke. Det akkumuleres i dyr, herunder fisk og skaldyr, og konsumeres derfor også som fødevarer af mennesker.

Der er fundet mikroplast i marine økosystemer, ferskvandsøkosystemer og terrestriske økosystemer samt i fødevarer og drikkevand. Den fortsatte udledning heraf bidrager til varig forurening af vores økosystemer og fødevarekæder. Eksponering for mikroplast i laboratorieundersøgelser har været forbundet med en række negative (øko)toksiske og fysiske virkninger på levende organismer.

Tilskyndet af bekymringer for miljøet og menneskers sundhed har flere EU-medlemsstater allerede vedtaget eller foreslået nationale forbud mod bevidst anvendelse af mikroplast i forbrugerprodukter. Forbuddene vedrører hovedsagelig brug af mikroperler i kosmetik, der skylles af efter brug, hvor mikroplast anvendes som slibe- og skrubbemiddel.

Hvert år ender ca. 42 000 ton mikroplast i miljøet, når der anvendes produkter, der indeholder mikroplast. Den største enkeltstående forureningskilde er det granulære opfyldningsmateriale, der anvendes på kunstgræsbaner, med en udledning på op til 16 000 ton. Desuden anslås det, at ca. 176 000 ton ubevidst dannet mikroplast (der opstår, når større stykker plastik slides) udledes hvert år i overfladevandet i Europa. 

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) har i 2016 desuden set nærmere på den eksisterende dokumentation om mikro- og nanoplast i fødevarer. Eksperter konstaterede, at der var behov for at generere flere data om forekomsten heraf i fødevarer og om de potentielle virkninger for menneskers sundhed. Med henblik herpå afholder EFSA et videnskabeligt kollokvium i 2021 for at drøfte den aktuelle udvikling og igangværende forskning på dette område.

Mikroplast tilsættes bevidst en række produkter, herunder gødningsstoffer, plantebeskyttelsesmidler, kosmetik, vaskemidler til husholdnings- og industribrug, rengøringsmidler, maling og produkter, der anvendes i olie- og gasindustrien. Det anvendes som blødt fyldmateriale på sportsanlæg med kunstgræsunderlag.

I forbrugerprodukter er mikroplastpartikler bedst kendt for deres slibeegenskaber (f.eks. hudslibe- og skrubbemidler i kosmetik, hvor de kaldes mikroperler), men de kan også have andre funktioner, f.eks. regulering af et produkts konsistens, udseende og stabilitet. De anvendes også som glimmer eller i makeup.

Samlet set skønnes det, at der anvendes ca. 145 000 ton mikroplast hvert år i EU/EØS.

I 2017 anmodede Europa-Kommissionen ECHA om at evaluere den videnskabelige dokumentation for EU-lovgivningstiltag om mikroplast, der tilsættes produkter bevidst (dvs. stoffer og blandinger). 

I januar 2019 foreslog ECHA en omfattende begrænsning af mikroplast i produkter, der markedsføres i EU/EØS, for at undgå eller reducere udledning af mikroplast til miljøet. Der blev i perioden fra marts til september 2019 afholdt en høring om begrænsningsforslaget. ECHA modtog 477 individuelle bemærkninger. Der er oplysninger om høringen, herunder ikke-fortrolige svar, på ECHA's websted.

Forslaget forventes at forhindre udledning af 500 000 ton mikroplast over en 20-årig periode.

Kommissionen overvejer andre muligheder for at reducere udledning af ubevidst dannet mikroplast i vandmiljøet som led i sin plaststrategi og den nye handlingsplan for den cirkulære økonomi.

ECHA's Udvalg for Risikovurdering (RAC) vedtog sin udtalelse i juni 2020. Det støttede forslaget og anbefalede samtidig strammere kriterier for at fravige bionedbrydelige polymerer samt et forbud efter en overgangsperiode på seks år mod mikroplast, der anvendes som opfyldningsmateriale på kunstgræsbaner. RAC konkluderede også, at den nedre grænse på 100 nanometer (nm) for begrænsning af mikroplast som foreslået af ECHA ikke er nødvendig for håndhævelsen, og anbefalede ikke nogen nedre grænse.

Udvalget for Socioøkonomisk Analyse (SEAC) vedtog sin udtalelse i december 2020. Den støttede ECHA's forslag, men fremsatte nogle anbefalinger, som Europa-Kommissionen skulle overveje i beslutningsprocessen.

SEAC anbefalede bl.a. en nedre grænse på 1 nm for mikroplast. Det fandt også, at en midlertidig nedre grænse på 100 nm kan være nødvendig for at sikre, at begrænsningen kan håndhæves ved at spore mikroplast i produkter. 

For så vidt angik kontrol af udledningen til miljøet af opfyldningsmateriale fra kunstgræsbaner, foretrak SEAC ikke nogen af de risikostyringsmuligheder, som ECHA havde foreslået, frem for de andre. Udvalget anførte, at det endelige valg ville afhænge af politiske prioriteter, navnlig med hensyn til reduktion af emissioner. 

Kommissionen forventes at udarbejde sit forslag efter ECHA's rapport udvalgenes fælles udtalelse. Kommissionens forslag om at ændre listen over stoffer, der er underlagt begrænsninger i henhold til bilag XVII til REACH, vil blive forelagt EU-medlemsstaterne til afstemning i REACH-Udvalget. Inden begrænsningen kan vedtages, granskes den af Europa-Parlamentet og Rådet.