Mikroplast

Plastmaterialer er vigtige materialer, der har stor betydning i vores økonomi. De gør livet nemmere på mange måder og er ofte lettere eller billigere end andre materialer. Hvis de ikke bortskaffes eller genanvendes på den rigtige måde, kan de imidlertid forblive i miljøet i lang tid og kan desuden nedbrydes til meget små partikler, der giver grund til bekymring – mikroplast. Mikroplast kan også fremstilles og bevidst tilsættes til produkter. Derudover indeholder visse plastarter farlige kemikalier, der kan være til skade for naturen eller menneskers sundhed.

Mikroplast er meget små plastpartikler (typisk mindre end 5 mm). De kan dannes utilsigtet via slid på større stykker plast, herunder syntetiske tekstiler. De kan også fremstilles tilsigtet og bruges i produkter til et særligt formål, f.eks. hudslibende perler i skrubbemidler til ansigtet eller kroppen. Når de ledes ud i miljøet, kan de ophobes i dyr, herunder fisk og skaldyr, og derfor også optages i den mad, som forbrugerne spiser.

På baggrund af betænkelighed ved de miljømæssige og sundhedsmæssige virkninger har flere EU-medlemsstater vedtaget eller foreslået nationale forbud mod bevidst brug af mikroplast i visse forbrugerprodukter, først og fremmest mikroperler i kosmetiske produkter, der skylles af efter brug, hvor perlerne anvendes som hudslibende og rensende midler.

Europa-Kommissionen offentliggjorde for nylig en undersøgelse, der giver nærmere oplysninger om bevidst anvendelse af mikroplastpartikler i produkter, og de risici, de medfører for menneskers sundhed og miljøet. Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) har desuden gennemgået den foreliggende dokumentation om mikro- og nanoplast i fødevarer.

I overensstemmelse med REACH-procedurerne for begrænsning af stoffer, der udgør en miljø- eller sundhedsrisiko, anmodede Kommissionen ECHA om at vurdere det videnskabelige grundlag for at iværksætte regulerende indgreb på EU-plan over for tilsætning af mikroplast til produkter af enhver art. Andre muligheder for at reducere udledning af mikroplast til vandmiljøet undersøges af Europa-Kommissionen i et andet projekt.

I hvilke forbrugerprodukter finder man typisk bevidst tilsat mikroplast? 

Bevidst tilsatte mikroplastpartikler bruges i en lang række af de produkter, der sælges på markedet i EU, f.eks. i visse kosmetikprodukter, produkter til personlig pleje, rengøringsmidler, renseprodukter, maling samt produkter, der anvendes i olie- og gasindustrien, og til sandblæsning.

I forbrugerprodukter er mikroplastpartikler bedst kendt som slibemiddel (f.eks. hudslibende og polerende midler i kosmetik, hvor de kaldes mikroperler), men de kan også have andre funktioner, f.eks. regulering af et produkts viskositet (konsistens), udseende og stabilitet.

Derudover ser ECHA på produkter, hvorfra der udledes mikroplast som en del af deres funktion, f.eks. gødningspiller i landbruget.

Hvordan kan de bidrage til forureningen af miljøet?

2 til 5 % af al produceret plast skønnes at ende i havene. En del af det er i form af mikroplast.

Mikroplast, der er tilsat til produkter, menes på nuværende tidspunkt kun at udgøre en ret lille andel af den mængde, der findes i havet. Det kan dog give problemer "opstrøms" i vores indre vandområder og jord. På denne baggrund har flere lande, bl.a. nogle EU-medlemsstater, taget skridt til at begrænse dets anvendelse.

Der er forslag til begrænsning under udarbejdelse

I januar 2018 meddelte ECHA, at det vil undersøge behovet for en EU-dækkende begrænsning af markedsføring eller anvendelse af tilsatte mikroplastpartikler i produkter, og af anvendelser, der medfører bevidst udledning af mikroplastpartikler i miljøet.

Som første del af denne undersøgelse iværksatte agenturet en indkaldelse af dokumentation og oplysninger om bevidst tilsat mikroplast. Indkaldelsen har til formål at samle oplysninger om alle mulige tilsigtede anvendelser af mikroplastpartikler i produkter. Ud fra de indsamlede oplysninger vil det blive afgjort, om disse anvendelser udgør en risiko, og vurderet, hvilke socioøkonomiske virkninger en eventuel begrænsning vil få.

Der blev afholdt en workshop for interessenter i maj 2018, hvor der blev drøftet centrale emner i tilknytning til begrænsningen. Som opfølgning på workshoppen offentliggjorde ECHA i juli 2018 et notat om stofidentifikation og det potentielle omfang af en begrænsning af anvendelserne af ​​mikroplast.

Den 28. marts blev der iværksat en indkaldelse af dokumentation, som afsluttedes den 11. maj 2018.