Hormonforstyrrende stoffer
Hormonforstyrrende stoffer
I alle organismer er hormonerne bindeleddet mellem nervesystemet og kropsfunktioner som vækst og udvikling, immunitet, stofskifte, reproduktion og adfærd. Kemikalier, der er "hormonforstyrrende", kan gribe ind i det hormonale system og derved have skadelige virkninger på mennesker og vilde dyrearter.
Stoffer, der griber ind i hormonsystemet, men uden at have skadelige virkninger, kaldes "hormonalt aktive stoffer" eller "endokrint aktive stoffer". Sammenhængen mellem endokrin aktivitet og endokrin forstyrrende virkning kan dog undertiden være uklar, da virkningen først viser sig med forsinkelse.
En lang række stoffer, både naturlige og menneskeskabte, menes at være hormonforstyrrende. Undertiden ses virkningerne af et hormonforstyrrende stof først længe efter eksponeringen. For eksempel kan eksponeringen af et foster i livmoderen for et hormonforstyrrende stof påvirke helbredet af den voksne og muligvis også af kommende generationer.
I naturen er der set virkninger af hormonforstyrrelser hos bløddyr, krebsdyr, fisk, krybdyr, fugle og hvirveldyr i forskellige dele af verden. For nogle arters vedkommende har hæmning af reproduktionen ført til et fald i bestanden.
Epidemiologiske undersøgelser har vist, at hormonforstyrrende stoffer kan have bevirket ændringer i menneskers helbred gennem de seneste tiår. Hertil hører faldende antal sædceller og øget forekomst af drengebørn født med misdannede kønsorganer og af visse hormonfølsomme kræftformer. Mere omdiskuteret er antagelser om sammenhæng med hæmmet udvikling af nervesystemet og den seksuelle adfærd.
I henhold til REACH kan hormonforstyrrende stoffer udpeges som særligt problematiske stoffer ved siden af kemikalier, der fremkalder kræft og mutationer og påvirker forplantningen. Målet er, at deres anvendelse nedsættes, og at de i sidste instans erstattes af sikrere alternativer.
I henhold til forordningen om biocidholdige produkter kan aktivstoffer, der anses for at have hormonforstyrrende egenskaber, ikke godkendes, medmindre det påvises, at risikoen ved eksponering for aktivstoffet er ubetydelig, eller der foreligger dokumentation for, at det pågældende aktivstof er nødvendigt for at forebygge eller bekæmpe en alvorlig fare for menneskers sundhed, dyrs sundhed eller miljøet.