Undersøg, gennemfør og skab forbedringer

Når du har valgt det mest lovende alternativ, vil du sandsynligvis skulle foretage en iterativ række trin, der involverer pilottests, implementering af alternativer og løbende forbedring af din proces og dit produkt.

  1. Test. Når du har valgt dit foretrukne alternativ baseret på vurderingerne i det foregående afsnit, skal du foretage en pilottest. Mindre pilottests kan belyse det fulde omfang af processen, produktet og de nødvendige organisatoriske ændringer for at kunne anvende alternativet fuldt ud. Afdæk nøje alle andre ændringer, der kan forekomme i forbindelse med gennemførelsen af et komplet substitutionsprojekt (f.eks. indvirkninger på forsyningskæden).
  2. Gennemførelse. Når en pilottest er blevet indledt og gennemført, kan du begynde at implementere alternativet fuldt ud. Læg en detaljeret plan for implementeringen, der skitserer hvilke forskellige tiltag der er nødvendige for, at substitutionen kan implementeres smidigt.
  3. Skab forbedringer. Indsaml feedback fra alle interessenter (f.eks. medarbejdere og kunder), som direkte berøres af alternativet og de ændringer, det medfører. Foretag de nødvendige løbende forbedringer baseret på den modtagne feedback.

I et mere langsigtet perspektiv skal du sørge for at have et godt system til kemikalieforvaltning i virksomheden, så du hele tiden kan evaluere anvendelsen af dine kemikalier og overveje, om der er brug for substitution.