Når du har opstillet en liste over alternativer, så sammenlign dernæst mulighederne og beslut, hvilken der ville være den mest lovende til din anvendelse. Du vil skulle foretage følgende vurderinger:

• Fare- og risikovurdering.
• Vurdering af ydeevne.
• Vurdering af økonomisk bæredygtighed.
• Vurdering af andre virkninger.

Ved sammenligningen skal du desuden tage de bredere virkninger i betragtning – såsom energi- og ressourceforbrug, affald, genvinding og sociale virkninger.

Husk, at den bedste måde at gribe et substitutionsprojekt an på er at følge en trinvis, iterativ proces. Du skal prioritere, hvilke elementer du vil vurdere først – og hvor detaljeret – og på forhånd have besluttet dette, når du fastlægger substitutionsprojektets omfang.

Efter den indledende analyse på overordnet plan skal du vende tilbage til de kriterier, der synes at være afgørende for beslutningen, og foretage en grundigere analyse.

Du skal vurdere risiciene ved de alternative kemiske stoffer (fare og eksponering). Kontrollér, om ECHA eller EU-medlemsstaterne har dem på en liste med henblik på nærmere undersøgelse – de kan blive genstand for fremtidige reguleringstiltag, og du ønsker ikke at substituere med et stof, der snart kan blive markeret som problematisk. Brug forskellige toksikologiske databaser og eksponeringsmodeller, så du er sikker på at få det fulde billede.

Ud over at vurdere farerne og risiciene forbundet med at anvende de alternative stoffer, er det også vigtigt, at du vurderer ydeevnen og den økonomiske bæredygtighed. Du vil måske gerne benytte forsøgsmetoder, der giver mulighed for at undersøge flere variable samtidig. Endelig skal du ud fra et livscyklusperspektiv måske overveje mulige kompromiser mellem de forskellige alternative stofmuligheder (f.eks. fare sammenholdt med drivhusgasemissioner).