Mere om downstream-brugernes ansvar

Mere om downstream-brugernes ansvar

Mere om downstream-brugernes ansvar

Ikke-underbyggede anvendelser

downstream-brugerrapport

(REACH-forordningens artikel 38, stk. 1) Downstream-brugere skal fremsende oplysninger om ikke-underbyggede anvendelser (uden for de betingelser, der er beskrevet i leverandørens eksponeringsscenarie) til ECHA inden seks måneder efter modtagelsen af sikkerhedsdatabladet for et registreret stof, hvis:

  • de udarbejder en downstream-brugerkemikaliesikkerhedsrapport og den specifikke anvendelse er på over 1 ton pr. år. 
  • de er undtaget fra at udarbejde en downstream-brugerkemikaliesikkerhedsrapport, fordi de i alt anvender mindre end ét ton pr. år af stoffet eller blandingen
  • de er undtaget fra at udarbejde en downstream-brugerkemikaliesikkerhedsrapport, fordi de anvender stoffet til produkt- og procesorienteret forskning og udvikling (PPORD).

Rapporten indeholder en kort generel beskrivelse af downstream-brugerens anvendelse og anvendelsesbetingelser. Den skal også indeholde et forslag til tests, såfremt testning på hvirveldyr anses for nødvendig.

Forskelle i klassificering

(REACH-forordningens artikel 38, stk. 4) Downstream-brugere skal underrette ECHA, hvis deres klassificering af et stof afviger fra alle deres leverandørers klassificering. Der kræves indberetning inden seks måneder efter modtagelsen af sikkerhedsdatabladet for et registreret stof.

Indberetning til ECHA kræves ikke, hvis downstream-brugeren anvender stoffet eller blandingen i en samlet mængde på under 1 ton pr. år, som fastlagt i artikel 38, stk. 5.

Godkendte anvendelser

(REACH-forordningens artikel 66) Downstream-brugere, der anvender et stof, der er indeholdt i godkendelseslisten, for hvilken der er tildelt en godkendelse, der dækker deres anvendelse, skal underrette ECHA om deres anvendelse inden tre måneder efter modtagelsen af den første leverance af stoffet.