Udvikling og produktion af batterier er strategiske prioriteter for Europa i overgangen til ren energi. De er også nøglekomponenter i den europæiske bilindustri. Den globale efterspørgsel efter batterier stiger hurtigt og forventes at blive 14 gange større inden 2030. For at mindske de miljømæssige konsekvenser af denne vækst og tage højde for ændringer i samfundet, nye teknologiske udviklinger, markederne og anvendelserne af batterier fremsatte Europa-Kommissionen et forslag til en ny batteriforordning i 2020.
Forordningen trådte i kraft den 17. august 2023 og ophæver batteridirektivet (direktiv 2006/66/EF). Den begrænser fortsat brugen af kviksølv og cadmium i batterier og indfører en begrænsning for bly i bærbare batterier.
Den har også til formål at:
- styrke det indre marked ved at sikre lige vilkår gennem et fælles sæt regler
- fremme en cirkulær økonomi
- reducere de miljømæssige og sociale påvirkninger gennem hele batteriernes livscyklus.
Begrænsning af farlige stoffer i batterier
Artikel 6 i forordningen fastsætter rammerne for begrænsning af farlige stoffer i batterier. Dette sikrer, at stoffer, der anvendes i batterier eller findes i udtjente batterier, ikke udgør en uacceptabel risiko for menneskers sundhed eller miljøet.
Senest den 31. december 2027 vil Kommissionen fremlægge en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet med kortlægning af de stoffer i batterier, der har en negativ indvirkning på menneskers sundhed, miljøet eller genvindingsprocesserne.
Kommissionen kan også anmode ECHA om at udarbejde et begrænsningsforslag i overensstemmelse med bilag XV til REACH.
En EU-medlemsstat kan også fremsætte et begrænsningsforslag.
