Klassificering af stoffer og blandinger

Et centralt princip i forordningen om klassificering, mærkning og emballering (CLP) er producentens, importørens eller downstreambrugerens "selvklassificering" af et stof eller en blanding.

Dette betyder, at de skal identificere farerne ved stoffet eller blandingen og sammenligne fareoplysningerne med kriterierne i CLP. Klassificeringen er baseret på et stofs eller en blandings farlige egenskaber og ikke på sandsynligheden for eksponering og risikoforhold.

Selvklassificering tager sigte på at afgøre, om der er fysiske, sundhedsmæssige og/eller miljømæssige farer forbundet med et kemisk stof eller en blanding, og tydeligt informere om disse farer ved hjælp af passende mærkning i forsyningskæden, når produktet markedsføres, uanset mængden af det producerede stof eller den producerede blanding.

Selvklassificering

I henhold til CLP skal et stof selvklassificeres, når det ikke har nogen harmoniseret klassificering i bilag VI til CLP, og det besidder farlige egenskaber. For et stof, der allerede har en harmoniseret klassificering (er optaget i bilag VI til CLP), er den harmoniserede fareklassificering juridisk bindende for de fareklasser og differentieringer, der er dækket under det opførte stof. De fareklasser og differentieringer, der ikke dækket under det opførte stof, skal vurderes og selvklassificeres efter behov.

Visse undtagelser fra en harmoniseret klassificering kan komme på tale, hvis det kan begrundes ved f.eks. en anden fysisk tilstand eller form af det markedsførte stof eller en anmærkning til det opførte stof i bilag VI. Desuden bør en klassificering, der er angivet i bilag VI som minimumsklassificering, vurderes ud fra tilgængelige oplysninger, og hvis der er oplysninger, der fører til klassificering af stoffet i en strengere kategori end minimumskategorien, skal den strengere kategori anvendes.

Andre usikkerheder i forbindelse med "oversættelse" af farer fra direktivet om farlige stoffer (DSD) til CLP skal vurderes nøje. Under alle omstændigheder gælder det, at når et stof er selvklassificeret (ud over dets harmoniserede klassificering i bilag VI til CLP), skal afgørelserne i givet fald være begrundede og, hvis det er relevant, aftalt med andre producenter, importører eller downstreambrugere.

For et stof, som på nuværende tidspunkt ikke er opført i bilag VI (dvs. stoffet har ingen harmoniseret klassificering for nogen fareklasse) skal alle relevante fareklasser vurderes af producenten eller importøren, og selvklassificeringen skal anvendes på alle de fareklasser, for hvilke klassificeringskriterierne er opfyldt.

Blandinger skal altid selvklassificeres, før de markedsføres, da de ikke er underlagt harmoniserede klassificerings- og mærkningskrav (CLH).

For at foretage en selvklassificering skal den klassificerende virksomhed samle alle tilgængelige oplysninger og vurdere, om de er tilstrækkelige og pålidelige. Oplysningerne skal derefter vurderes i forhold til klassificeringskriterierne, og der skal tages stilling til den tilhørende klassificering.

Klassificering af blandinger følger en lignende proces. De kan klassificeres ud fra oplysninger om selve blandingen, oplysninger om lignende testede blandinger eller oplysninger om indholdsstofferne i blandingen.

Producenter, importører og downstreambrugere skal følge nye videnskabelige eller tekniske udviklinger og vurdere, om der bør foretages en revurdering af selvklassificeringen af det stof eller den blanding, som de markedsfører.

Categories Display

Mærket som:

(klik på mærket for at søge efter relevant indhold)