Information on biocides

Information on biocides

Information on biocides

Det grundlæggende princip i forordningen om biocidholdige produkter ((EU) nr. 528/2012 (BPR)) er, at et biocidholdigt produkt skal godkendes, før det kan gøres tilgængeligt på markedet eller anvendes i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) og Schweiz. Dette sker i to trin. I det første trin vurderes aktivstoffet, og derefter godkendes det i en bestemt produkttype, forudsat at kriterierne er opfyldt. I det andet trin godkendes hvert produkt, som består af, indeholder eller genererer det godkendte aktivstof/de godkendte aktivstoffer. Denne side omhandler det første trin.

Oplysningerne på denne side er centrerede om aktivstoffet/produkttypen. Dette afspejles i alle søgefiltre og søgeresultater. I tabellen nedenfor findes information for hver kombination af aktivstof/produkttype. Af effektivitetsmæssige årsager anvendes termen "aktivstof" synonymt med termen "kombination af aktivstof/produkttype".

Databasen indeholder aktivstoffer i vurderingsprogrammet, aktivstoffer, der ikke er omfattet af vurderingsprogrammet, samt stoffer i bilag I til biocidforordningen. Mere information om kategorisering af aktivstoffer findes på siden Godkendelse af aktivstoffer .

Neden for finder du yderligere information om søgninger, du kan udføre, og hvordan informationen præsenteres.

Hvordan skal jeg søge?

Du kan se information om biocidholdige aktivstoffer på to måder:

– for hver kombination af aktivstoffet og produkttypen (brug fanen "søg")

– som et resumé af alle produkttypeansøgninger, der er indsendt for et givet aktivstof (fanebladet "resumé").

Via fanen "søg" kan du søge ved hjælp af følgende:

– information om aktivstoffet: stofidentifikatorer, produkttype, kandidat til substitution.
(Standardstatus for feltet "Kandidat til substitution" er "under vurdering", men det betyder ikke nødvendigvis, at aktivstoffet formodes at være kandidat til substitution. Alt efter om aktivstoffet er udpeget som en potentiel kandidat til substitution eller ej, ændres status på formidlingssiden tilsvarende til "ja" eller "nej").

– oplysninger om godkendelse: f.eks. status for en ansøgning om godkendelse, vurderingstrinnet i godkendelsesprocessen og gyldigheden af den meddelte godkendelse.

– tilsvarende godkendte biocidholdige produkter (handelsnavn for et biocidholdigt produkt).

Sådan præsenteres informationen

Resultattabellen viser oplysninger om et aktivstof, såsom start- og slutdato for godkendelse, den kompetente vurderende myndighed og godkendelses- eller vurderingsstatus. Stoffets navn er et link til siden med stofinformation (informationskort), som indeholder information om et stof fra alle reguleringssammenhænge, der håndteres af ECHA.

Oplysningerne om aktivstoffer indsamles fra registret for biocidholdige produkter (R4BP 3). Det omfatter oplysninger om aktivstoffer, for hvilke der er indgivet en ansøgning om godkendelse af en bestemt biocidholdig produkttype i henhold til biocidforordningen eller direktivet om biocidholdige produkter (direktiv 98/8/EC). Bemærk, at valideringstrinnet i R4BP 3 skal være godkendt, for at information om aktivstoffer kan formidles, eller for at den seneste status i ansøgningsprocessen kan vises.

Mere information om godkendelse af et bestemt aktivstof finder du i faktabladet (som kan tilgås via øjenikonet i resultattabellen). Faktabladet indeholder oplysninger om de seneste godkendelsesoplysninger, herunder relevante dokumenter, tilsvarende godkendte biocidholdige produkter og en oversigt over alle ændringer i godkendelsen af aktivstoffet.

I resultattabellen ses også antallet af tilsvarende godkendte biocidholdige produkter. Dette repræsenterer antallet af produktklynger (grupper af godkendelser), der indeholder det givne aktivstof.

Fanebladet "resumé" indeholder en liste over alle produkttypeansøgninger, der er indgivet for et givet aktivstof, uanset om godkendelsen er blevet meddelt eller afvist. Godkendelsesstatus for en kombination af et aktivstof og en produkttype beskrives med et ikon. Når du holder musen over ikonet, kan du se status for en ansøgning om godkendelse, vurderingstrinnet, hvis godkendelsesprocessen er i gang, samt få adgang til faktabladet om aktivstoffet.

Eksporter resultater

Du kan eksportere resultaterne for aktivstoffer til ECHA-webstedets standardformater (XLS, CSV og XML).

 

Due to a technical problem, which is being fixed, certain substance/product-type combinations are currently displayed with an inaccurate status.

No results were found

Export search results to: