Nanomaterialer

Nanomaterialer er kemiske stoffer eller materialer med partikelstørrelse mellem 1 og 100 nanometer i mindst én dimension.

Som følge af et større specifikt overfladeareal pr. rumfangsenhed kan nanomaterialer have andre egenskaber end samme materiale uden nanoskalaegenskaber. Derfor kan nanomaterialer have andre fysisk-kemiske egenskaber end bulkstoffer eller større partikler.

Mange hverdagsprodukter på det europæiske marked indeholder allerede nanomaterialer, f.eks. batterier, overfladebelægninger, antibakteriel beklædning og kosmetiske produkter. Selv om nanomaterialer giver teknologiske og kommercielle muligheder, udgør de samtidig en risiko for vores helbred og miljøet. Som med alle andre stoffer på det europæiske marked er det vigtigt at sikre, at deres anvendelse vurderes korrekt, og at eventuelle risici kontrolleres i tilstrækkelig grad.

ECHA arbejder tæt sammen med medlemsstaternes kompetente myndigheder, Europa-Kommissionen, NGO'er og brancheorganisationer samt internationale organisationer, såsom Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD), for at hjælpe med at gennemføre EU's kemikalielovgivning om nanomaterialer.

 

Nanomaterialer hører ind under den eksisterende definition i REACH og CLP, og bestemmelserne i begge forordninger finder anvendelse. I 2011 udsendte Europa-Kommissionen en anbefaling om en definition af et nanomateriale. Den anvendes i forskellige EU-forordninger, herunder REACH og CLP, for at harmonisere, hvordan nanomaterialer defineres på tværs af retlige rammer.

Der gælder fra den 1. januar 2020 udtrykkelige lovkrav i henhold til REACH for virksomheder, der producerer eller importerer nanoformer. Denne indberetningspligt vedrører specifikke oplysningskrav, som er beskrevet i reviderede bilag til REACH–forordningen: 

  • karakterisering af nanoforme eller nanoformsæt omfattet af registrering (bilag VI)
  • kemikaliesikkerhedsvurdering (bilag I)
  • oplysningskrav i forbindelse med registrering (bilag III og VII-XI), og
  • downstreambrugernes forpligtelser (bilag XII).

Ændringerne gælder for alle nye og eksisterende registreringer, der dækker nanoformer.

ECHA's aktiviteter vedrørende nanomaterialer i henhold til REACH og CLP

Eftersom REACH og CLP omfatter nanomaterialer, skal ECHA være i stand til at varetage sine opgaver inden for de forskellige REACH- (f.eks. registrering, vurdering, godkendelse og begrænsninger) og CLP-processer (f.eks. klassificering og mærkning), som det gælder enhver anden form af et stof, og har brug for tilstrækkelig faglig og teknisk kapacitet til at kunne gøre dette.

Med henblik herpå har ECHA siden 2011 øget sine aktiviteter på dette område med fokus på:

  • udarbejdelse af nye og opdaterede vejledningsdokumenter
  • intern og ekstern kapacitetsopbygning
  • deling af erfaringer med og opnåelse af konsensus blandt medlemsstaternes kompetente myndigheder og medlemmerne af risikovurderings- og medlemsstatsudvalg vedrørende sikkerhedsoplysninger for nanomaterialer i REACH-registreringsdossier
  • feedback og rådgivning til virksomheder, der registrerer nanomaterialer 
  • aktiv deltagelse i igangværende internationale reguleringsaktiviteter (såsom OECD's Arbejdsgruppe om Fremstillede Nanomaterialer eller Maltainitiativet til udvikling af testretningslinjer)
  • webinarer for at drøfte den nyeste udvikling inden for REACH- og CLP-processer vedrørende nanomaterialer og hjælpe registranterne med at udarbejde og indsende dossierer, der omfatter nanomaterialer
  • Ekspertgruppen vedrørende nanomaterialer (NMEG) blev oprettet i oktober 2012 med støtte fra de kompetente myndigheder for REACH og CLP (CARACAL) og biocider. Denne uformelle rådgivende gruppe støtter gennemførelsen af ECHA's arbejdsplaner vedrørende nanomaterialer og giver information og rådgivning om videnskabelige og tekniske spørgsmål i forbindelse med gennemførelsen af REACH, CLP og forordningen om biocidholdige produkter på området for nanomaterialer
  • hosting af EU's observatorium for nanomaterialer for at øge gennemsigtigheden af oplysningerne om nanomaterialer.